Missionshuset på Nørre Voldgade 18 i Fredericia, er vores samlingssted.
Vi har en stor sal med plads til omkring 100 mennesker og 2 mindre lokaler med plads til mindre møder og arrangementer. Huset er i 2025 renoveret med nye toiletter og handicap-venlige adgangsforhold. Renoveringen er støttet af Vanførefonden.
I de to mindre lokaler holder vi f.eks. børneklub, junior- og teenklub og studiekredse.
I missionshuset afholder vi næsten hver uge møder, som er åbne for alle, og ved møderne er der altid tid til hyggeligt samvær.
Én gang om måneden begynder vi mødet med fællesspisning. Det er uden tilmelding og gratis første gang.
Vi er også synlige ved arrangementer i byen, holder mindre møder og sammenkomster i private hjem og tager på lejr med hinanden.
Vi glæder os til at se dig!